“Hvad så med pornomodeller, er de ikke endnu dummere end jer?” Del 1

14jan10

I tirsdags var jeg til et arrangement i Folkets Hus kaldet “Staten ud af vores trusser – det er vores egne kusser!” Der blev holdt oplæg af Susanne, forkvinden for SIO, og “Sexarbejderen Feministen”. Det var sjovt at se kontrasten mellem den pænt formulerede, stille og rolige talskvinde Sus og den storbandende, som altid dybt forargede “Feministen”.

Men jeg blev godt nok konfronteret med mit eget ego – eller snarere mit eget behov for at dele min viden – for fuck hvor var det irriterende ikke at være en af oplægsholderne, især under spørgerunden. Jeg sad hele tiden med min store viden om prostitution og prostitutionsdebat og tænkte “det ville jeg ikke have svaret” og “jeg ved det! jeg ved det! spørg mig!”. Da der så kom en reprimande om at man ikke måtte tage ordet hvis man ikke var på listen, lige efter jeg havde tilladt mig at tilføje noget til Sus’ svar, fik jeg sådan en rigtig primadonna-agtig “ved du ikke hvem jeg er?”-følelse og sad og brændte helt sammen i hjørnet. Aldrig mere møde om prostitution uden at være på talerlisten!

(Det er for resten også derfor jeg ikke kan klare at læse biografier af ludere eller eksludere, der godt kan lide jobbet – jeg kender det alt for godt og sidder bare  og tænker “det ved jeg jo godt, kom nu videre, og så kunne jeg i øvrigt have sagt det mere præcist, nå”.)

Det gjorde mig bevidst om, hvor forvænt jeg er med positiv opmærksomhed. Jeg er faktisk rigtig vant til, at når jeg fortæller at jeg er luder og begynder at dele ud af min erfaring – om det så bare er det mondænt lavpraktiske i hverdagen – er der åben mund og polypper og stor respekt langt oftere, end der er beklemthed og fordømmelse. Selvfølgelig især, når man taler til et arrangement, hvor folk selv har valgt at dukke op for at høre på ‘nogle ludere’. Men også nogle gange, hvis jeg bare falder i snak med en tilfældig fremmed eller halvfremmed. Den nysgerrighed er rigtig fed at opleve.

Min teori er, at jeg aldrig ville have fået al den positive opmærksomhed, hvis jeg selv præsenterede mit job, som om det var noget at skamme sig over. Jeg tror at den selvtillid, jeg i forvejen præsenterer mig selv med, trumfer ethvert forsøg på at gøre mig til et offer, en sygelig, lettere ulykkelig skæbne, og hvad folk ellers går og ved at ludere er, når de ikke ved noget om ludere.

Den teori baserer jeg på, at jeg nogle gange oplever at min samtalepartner straks forsøger på at føre offergørelsen – den nedladende attitude – over på nogle andre, når de ikke kan få den til at passe på mig. Det virker fristende for folk, der møder en luder der ikke lever op til fordommene, straks at prøve at beskytte deres egen ide om, at der er masser af elendige, forførte skæbner derude, ved at sige: “Jamen, hvad så med (…) – har DE det ikke enormt dårligt?” Underforstået: Kan jeg ikke lægge mine fordomme over på dem, så? For lige nu kan jeg ikke lige finde en plads til dem, og jeg vil så nødig have besværet med at skulle makulere dem.

Måske fordi det virker naivt og usandsynligt, at noget som “alle” “ved” er dårligt skulle vise sig slet ikke at være det? Den logik kan jeg sådan set godt sætte mig ind i – nu har jeg hørt om al den her elendighed, og så skulle den bare være en myte? Nej, det er ikke sandsynligt. De må være derude et sted, de forfærdelige skæbner.

Jeg har før i, jeg tror det har været to interviews, set spørgsmålet til en massagepige (dvs. en der arbejder på klinik, ‘fagtermen’ for bordel) i formen “hvad så med gadeluderne – lever de ikke et forfærdeligt liv?” Og det svarede de bekræftende på. Det har jeg selv har hørt flere andre klinikpiger gøre. Når jeg har spurgt ind til det, har jeg fået det indtryk at de siger det, fordi de ikke ved mere om gadeludere end andre mennesker (hvor skulle de møde dem henne?) og også selv har brug for at lægge tabuet et eller andet sted hen, nu de selv er ludere og ikke kan få øje på nogen elendighed i deres eget liv. I løbet af den seneste tid har jeg dog ikke hørt det spørgsmål, og jeg tror det hænger meget sammen med SIOs positive eksempel: Hver gang Sus får den slags spørgsmål, forsvarer hun ALLE sexarbejdere, så der slet ikke er noget sted, tabuet kan få lov at hvile. (Hvilket utvivlsomt er enormt irriterende.)

Nu har jeg og Sus så et par gange fået spørgsmålet i en anden form, nemlig: “Hvad så med pornoindustrien – er forholdene ikke meget værre der, end de er for jer?” Og faktisk er den også blevet formuleret så groft som (og jeg overdriver ikke!): “Hvad så med pornomodeller – er de ikke både yngre, dummere og kan tjene flere hurtige penge end jer?” I tirsdags kom en variant af det spørgsmål fra en i publikum. Argumentet for det var, at i pornoindustrien er man ansat, og producenterne af pornoen tjener masser af penge på pornoen – derfor må der nødvendigvis også være mere udnyttelse.

Selv om jeg ikke helt forstår den argumentation, vil jeg gerne lige (for endelig at få tilfredsstillet mit behov for at være på talerlisten!) svare på spørgsmålet i del 2 af dette indlæg. Jeg hader at se sorteper blive givet videre!



No Responses Yet to ““Hvad så med pornomodeller, er de ikke endnu dummere end jer?” Del 1”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: