Dekadence

10mar10

Jeg synes tit jeg er blevet fodret med den myte, at jo mere man prøver seksuelt, desto mere begynder man også at kede sig over det mere almindelige. Det er vel det, der ligger i ideen om dekadence: at lige så snart man har prøvet noget lidt ekstremt, skal man prøve noget mere ekstremt osv., indtil det skal være sindssygt langt ude for at tænde. Sådan har jeg det slet ikke. Jo mere sex jeg dyrker, og jo flere forskellige ting jeg prøver, desto nemmere tænder jeg på helt almindelig ‘kedelig’ blid sex. Der skal meget mindre til at tænde mig nu, end der skulle da jeg kun havde prøvet sex et par gange. For dengang kendte jeg ikke min egen krop særligt godt – eftersom jeg jo endnu ikke havde udforsket den særligt meget!
For mig handler forbedring af seksuelle oplevelser om at akkumulere så mange positive oplevelser med sex som muligt, så tanken om sex bliver mere og mere naturligt, instinktivt og øjeblikkeligt tiltrækkende, fordi den minder mig om mange gode tidligere oplevelser – en Pavlovs hunde-effekt. Jo mere sex jeg dyrker, desto mindre præstationsorienteret bliver det også for mig, fordi jeg ikke har den første tids “kan jeg nu finde ordentligt ud af det”-nervøsitet at bakse med samtidig med ophidselsen. Derfor kan jeg slappe meget bedre af nu end tidligere. Jeg føler mig ovenpå situationen, og jeg bliver ikke skidenervøs over at jeg nok har gjort noget forkert, hvis der sker et eller andet jeg ikke har prøvet før.

Jeg tror at når nogle skal have mere og mere ekstreme oplevelser for at tænde, hænger det ikke sammen med at de har prøvet meget, for behovet for at prøve noget mere ekstremt, så snart man har prøvet én ting, har jo været der fra starten. Hvis det ikke havde været det, var vanillesex blevet ved med at tænde lige så meget som alt muligt andet, ligesom det gør for mig. Derfor tror jeg snarere at problemet er, at den type mennesker fra starten har haft en underernæret eller måske fejlernæret libido, der heller ikke får en skid ny næring ud af at blive chokeret til live med ekstreme oplevelser – nok snarere tværtimod.
Som jeg ser det, er der to forskellige former for ophidselse: Den perverse og det jeg vil kalde den sunde. Det skal ikke forstås sådan at den perverse er ‘forkert’ fordi den ikke er sund, for jeg tror at sundhed og sygelighed er to lige vigtige aspekter af mennesket – især af vores seksualitet – og at vi lige så lidt kan trives med kun at tilfredsstille et af de to behov, som vi kan leve et rent fysisk eller et rent åndeligt liv (som i: mennesket lever ikke af brød alene, men poesi alene kan man sgu heller ikke overleve på).
Til gengæld tror jeg at rigtig mange mennesker er overernæret med pervers seksualitet og underernæret med sund seksualitet, på grund af den måde man fremstiller det på i diverse medier og taler om det på i samfundet. F.eks. trækker næsten al porno udelukkende på perversion: Der skal helst være nogen der bliver lidt tvunget, lidt presset, det er gerne mere aggressivt end kærligt, ydmygelse og grænsebryderi er et vigtigt aspekt osv.

Jeg har mødt flere mennesker, der i fuld alvor tror at der skal være en eller anden forkerthed i sex, før det kan tænde. Georges Bataille er endda sluppet afsted med at skrive en hel bog omkring det postulat (for de nysgerrige: den hedder Erotikken (og jeg kan ikke anbefale den – Historien om øjet kan jeg til gengæld)). Det er lidt trist at tænke på at så mange tror, at det er den eneste form for seksualitet der findes. Men f.eks. under forelskelse oplever mange nok at tænde stærkt på den anden, og på sex med den anden, uden at behøve trække på noget perverst; Det er smukt og dejligt i sig selv at få lov til at smelte sammen med den person. Den følelse man oplever under rigtig god sex med en, man er vildt forelsket i, kan opøves, så man ikke behøver være forelsket for at tænde på den måde. Det arbejder jeg selv meget med og bruger tao og tantra (tilsammen sjovt nok kaldet tao-tantra (: ) til det. Det er meget det, de to filosofier kredser om (altså den seksuelle del af dem – især taoisme handler selvfølgelig om alt muligt andet også). Det skriver jeg nok noget mere om i et senere indlæg. :)
Jeg tror at den eneste grund til at det kan være lidt sværere at lære at tænde sundt, end det kan at lære at tænde perverst, er at vi bliver så overfodret med den perverse version af sex. Det hjælper selvfølgelig også meget at sex er et tabu, for så kan det være svært at sætte sig ud over forkerthedstænkningen af det, og så kan eneste løsning være at tænde på tabuet i sig selv.

For resten, det er lang tid siden jeg har fået spørgsmål til brevkassen. Så spørg endelig løs, hvis I kan finde på noget at spørge om. :)

PS. Kan nogen hjælpe mig til at fatte hvordan man laver indrykning i wordpress’ indlægs-skabe-ting?



19 Responses to “Dekadence”

  1. En anden ting omkring “pervers sex” er, at det er meget lettere og mere underholdende at formidle – både i tekst og på billeder og derfor er det også det vi læser og ser mest.

    Jeg har selv mange og fantastiske seksuelle oplevelser med ganske almindelig blid sex og meget af det gode i det er også genkendelsen og så måske et eller andet udefinerligt ekstra eller anderledes – måden han støder på, formen på hans pik, tidspunktet i min cyklus eller noget der bare ikke kan udtrykkes med med ord.

    Mine kunder spørger mig tit om hvad jeg tænder mest på og det er en anelse bizart at jeg må “bedrøve” dem med, at jeg tænder mest på ganske almindelig “ud og ind, som allerførste gang” – men kan så berolige dem med, at jeg skam også kan lide pervers sex (specielt at skrive om det og forevige det i billeder :-))

    er forøvrigt helt enig med det her:

    “Jo mere sex jeg dyrker, desto mindre præstationsorienteret bliver det også for mig, fordi jeg ikke har den første tids “kan jeg nu finde ordentligt ud af det”-nervøsitet at bakse med samtidig med ophidselsen. Derfor kan jeg slappe meget bedre af nu end tidligere. Jeg føler mig ovenpå situationen, og jeg bliver ikke skidenervøs over at jeg nok har gjort noget forkert, hvis der sker et eller andet jeg ikke har prøvet før.”

  2. @Sus

    Spændende at få input fra dig om det, jeg kunne ikke regne ud på forhånd hvad du ville sige til indlægget.

    Jeg er ikke enig i at sund sex er lettere at formidle – jeg kan nemt forestille mig sund porno. Det eneste man skal gøre er at filme folk der dyrker alm. blid sex med f.eks. deres kæreste, så det er da nemmere end at spinde en eller anden historie om en sekretær der skal have lønforhøjelse the hard way eller lignende. Og i sund porno (i hvert fald hvis jeg skulle lave det :D) ville man røre hinanden mange flere steder på mange flere forskellige måder, og tage længere tid om det, hvor pervers porno gerne udelukker kys og en masse forskellige slags kærtegn til fordel for lige-på-og-hårdt. Så der ville være mere at filme.

    Men større underholdningsværdi er der klart i pervers sex – der kan man blive tændt og chokeret på samme tid. 2 for 1s pris!

  3. Jeg tror i grunden det er lidt mere enkelt.. forstået sådan at den der dekadente sex du nævner, den hvor der jages efter det næste mere og mere perverse eller ekstreme, i lige så høj grad har noget med ikke kunne mærke sig selv, ikke bruge sine sanser, ikke kende sin krop osv… og at jagten på det ekstreme og perverse, bliver måden man kan mærke på, fordi man “chokeres” til at mærke..

    Selv i blogverdenen er der ikke meget almindelig sex beskrevet, jeg tror det er for langmodigt og dermed kvæle lysten i medieform og risikerer måske hurtigt blive for lægeromanagtigt på skrift og i billede..

    Men giver jer begge ret i at jo mere man eksperimentere med sig selv, sin krop og seksualitet jo mindre skal der til før man tændes fordi man bliver mere og mere sikker på sig selv…det er da også hvad jeg har erfaret.

    LilleQ

  4. @LilleQ

    Jeg tror at du og jeg skriver præcis det samme om det med den ‘dekadente’/grænsesøgende sex. Men det er da fair nok hvis du synes at jeg formulerede det mere kringlet end dig. :)

  5. 5 hansenhansen

    Efter min vurdering er der en slags umulighed i kun at ville lave overskridelser, lidt i samme stil som med narko eller alkohol. Hvis man kun søger excesser, så bliver det med tiden sværere og sværere at opnå dem. Konsekvensen bliver en slags positiv feedback effekt der truer med at skabe et menneskeligt sammenbrud. Man kan nogen gange se princippet hos mennesker der på meget kort tid bliver gudelige i status, f.eks. Popstjerner. Mennesket har en tendens til at tilvende sig rutiner. Derfor er det nødvendigt ikke hele tiden at være i overdrevet. Hvis jeg spiser Foisgras hver dag, så ender det med at smage kedeligt, og jeg må kaste mig over Østers. Så jeg tror det er hensigtsmæssigt at veksle mellem overskridelser, askese og almindeligheder.

  6. @ Dina…

    Hovedet er stoppet med snot lige nu, så jeg har måske i snottågerne overset at vi mener det samme. Svært tænke klart og ikke lide under de konstante afbrydelser snot medfører og derfor har jeg sikkert heller ikke så let ved at gennemskue rimeligt enkle ting :D

    LilleQ

  7. @LilleQ

    Helt ok, man må jo arbejde med det man har, også når det er midlertidigt i stykker. :) Mon ikke også vi alle efterhånden har nået at bukke under for den her lange vinter?

  8. 8 sissel

    Dina og LilleQ: Jeg betvivler ikke at den type mennesker der har en “mere-vil-have-mere” indstilling til afvigende sex findes. Jeg har aldrig mødt én, men de findes sikkert.

    Men jeg tror, i modsætning til LilleQ, at det er lidt mere kompliceret/nuanceret end som så. Jeg ser det som at:

    For mange mennesker med afvigende lyster, handler lysten om nogle grundlæggende mekanikker i deres personlighed. De finder et frirum i den specifikke fantasi som modsvarer nogle elementer i deres personlighed og/eller opvækst. Og først dér kan de give slip og slappe af.

    Jeg kan godt selv nyde det Dina kalder “sund” seksualitet (jeg er dog meget uenig i brugen af ordene sund vs. pervers) selvom jeg har andre, mere nicheprægede lyster. Men jeg kender også folk der kun kan nyde når sexen rammer deres konkrete fantasi(er).

    Er de så overernærede med pervers seksualitet og underernærede med sund seksualitet? Nej, det mener jeg bestemt ikke. Tværtimod mener jeg at de har fundet frem til den seksualitet der er sund for dem.

    Nogle mennesker ville mene at det at prostituere sig er en pervers seksualitet og at du Dina, dermed kun dyrker pervers sex. For 50 år siden var man pervers hvis man var homoseksuel. Det er jo alt sammen så enormt subjektivt

    Selvfølgelig er det et problem hvis “mere-vil-have-mere” indstillingen til sex bliver et problem for det enkelte individ. Men man kan altså, efter min mening, sagtens dyrke masser af “pervers” sex og ingen “sund” sex og være meget mere velafbalanceret end man ville have været hvis man vekslede mellem de to. Det handler om hvor lysten ligger, og nogle gange ligger den altså i de yderlige ender af spektret.

  9. @ Sissel.

    citer “For mange mennesker med afvigende lyster, handler lysten om nogle grundlæggende mekanikker i deres personlighed. De finder et frirum i den specifikke fantasi som modsvarer nogle elementer i deres personlighed og/eller opvækst. Og først dér kan de give slip og slappe af.”

    Ja, men så jagter de heller ikke det næste rush, det næste vilde ride, de næste de kan kaste sig over. Altså, de som “Nogen” har utroligt travlt med at advare andre/os om at ende i, andre/os som har en åben og eksperimentere seksualitet. Men tværtimod hviler i en seksualitet som er deres afvigende eller ej.

    At der så ikke er så mange af den slags, som “Nogen” advarer om. Er så en helt anden sag og måske hen i retning af hvad prostitionsmodstandernes ideer om at alle prostituerede er ofre… Det ved vi ikke helt og så dog, for der er personer som meget kraftigt opsøger sex for et rush og gør det konsekvent og det bliver for visse vildere og vildere.. nogle af dem opsøger behandling, for “sexafhængighed” som i grunden er følelsesmæssige problemer mere end det er seksuelle problemer. Og lide de menneskers vanskeligheder er vel i grunden mere veldokumenteret end sexarbejders vilkår er….men det betyder jo stadig ikke der er ret mange med de problemer og det betyder ikke man behøver sætte alt ind på at advare mod det, hvad “Nogen” har meget travlt med så snart sex bliver noget “nogen2 har vanskeligt ved at forholde sig til.

    LilleQ

  10. Dina

    Tak… håbede ik jeg er den eneste, det ville et sted være for nederlagsagtigt at være den eneste som led denne vinter.

    Må så sige jeg i mit stille sind var begyndt tro jeg netop slap denne vinter, da det først er nu jeg rynger i brædderne grundet vinterelendighed. Men sådan er det vist, så snart man tror jeg fri så rammes man. Øv

    LilleQ

  11. @sissel

    Som LilleQ skrev – det er to helt forskellige ting at have en afvigende seksualitet og at halse hovedkulds efter nye og mere ekstreme oplevelser hele tiden. Og det jeg mener er heller ikke, at folk der godt kan lide at prøve nye ting og eksperimentere med deres seksualitet må have en vissen libido.

    Min eneste pointe er sådan set at jeg tror det er tegn på en dårlig kontakt til sin seksualitet/libido, hvis man bare ikke kan tænde, med mindre det er lidt vildere denne gang, end det var sidste gang. (Uden at vide så meget om stofafhængighed kan jeg forestille mig at der er lidt det samme på færde, når nogle bliver narkomaner, og nogle bruger det samme stof med måde og uden at have brug for mere og mere hver gang.) Og selv hvis dét, altid at skulle bruge mere og mere, er sundt i længden, er det i alle fald ret upraktisk og lidt farligt – fordi der er grænser for hvor langt man kan skubbe sig selv ud seksuelt, før det eneste mere ekstreme der er tilbage er noget der ødelægger andre eller én selv.

    “Nogle mennesker ville mene at det at prostituere sig er en pervers seksualitet og at du Dina, dermed kun dyrker pervers sex. For 50 år siden var man pervers hvis man var homoseksuel.”

    Nogle mennesker ville også mene at jorden er flad, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Jeg skelner mellem “pervers” og “sund” seksualitet efter, hvorvidt den udøvende selv tænder på en følelse af at det er “forkert” eller ej. Så hvis en kvinde er luder, fordi det tænder hende at føle at kunderne køber og udnytter hende, er det pervers sex – og hvis hun er luder, fordi hun synes det er rart at være sammen med kunderne, og købesex-stigmaet slet ikke spiller ind i hendes liderlighed, er det sund sex. Og det betyder så også at to mennesker kan dyrke sex sammen og opfatte situationen helt modsat hinanden, henholdsvis ‘perverst’ eller ‘sundt’ (ligesom de begge kan føle at de ‘får’ sex, og den anden ‘giver’ det).

    Jeg er heller ikke glad for ordet ‘sund’, fordi det nemt kan misfortolkes som om jeg mener at det er mere rigtigt end pervers seksualitet. Så hvis du har et bedre ord, vil jeg gerne høre det.

  12. 12 sissel

    Jamen I har helt ret – jeg ser sådan set også skelningen i jeres begges indlæg – syntes bare lige at jeg ville skære den ud i pap – eller nærmere gøre opmærksom på at den anden type også findes :-)

    “Jeg skelner mellem “pervers” og “sund” seksualitet efter, hvorvidt den udøvende selv tænder på en følelse af at det er “forkert” eller ej.” OK – dén POV havde jeg ikke fanget. Det er jo en ret afgørende detalje.

    Uha, jeg ved ikke… “Almindelig” måske? Eller det gode gamle “vanilla”?

  13. @sissel

    ‘Almindelig’ og ‘vanille’ henviser netop til en bestemt type sex, ikke hvad ved det folk tænder på, så det dur ikke. :)

  14. 14 sissel

    Nårh ja, jeg lever stadig i den gamle verden, før du forklarede hvordan du skelnede mellem de to. Velafbalanceret? Harmonisk? “Harmonisk sex”- det lyder som et eller andet new age hippie-halløj, lol. Nå, men takket være de her kommentarer er meningen i hvert fald skåret ud i pap :-)

  15. @sissel

    Ja, det lyder måske lige hippie-agtigt nok :D – plus at pervers sex vel også kan være velafbalanceret og harmonisk?

    Jeg tænker noget i retning af tabu-fri eller tabu-løs, så man gør det klart at det ikke er selve forkertheden, man tænder på. Det er bare ret kluntede ord. :) Og ‘hyggelig sex’ lyder direkte åndssvagt, selv om det også fanger lidt af ideen.

  16. 16 sissel

    Det kan den perverse sex vel ikke hvis man tager udgangspunkt i din definition? Eller hvad?

    Argh, ordgejl. Nevermind. Jeg synes at “hyggelig sex” lyder hyggeligt ;-)

  17. @sissel

    Bah, jeg stiller mig tilfreds med ‘sund’ indtil videre. :)

  18. 18 Zenia

    Jeg tænker, at der er forskel på, om man har sex på sin seksualitets præmisser, eller om man har sex på “udbuddets” præmisser? Altså, om det du mener med “sund sex” er, at man dyrker sex på sine egne præmisser – at man i sig selv mærker en lyst til noget, som man så opsøger og udforsker – eller om man forsøger at tækkes tidens trend og bilder sig ind, at man har brug for det, der pt. fremstår som det mest ekstreme?

  19. @Zenia

    Næh, det var ikke det jeg mente. Hvis man dyrker den form for sex der virker mest moderigtig, udspringer det vel slet ikke af liderlighed, hverken pervers eller sund – og jeg tvivler også på om det overhovedet kan fremkalde liderlighed. Hvis man tænder på forkerthed, vil man vel snarere gå imod tidens seksuelle mode og gøre det, ingen andre kunne finde på at gøre (tror man selv).


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: