Mit sexliv før og efter min debut i prostitution

11mar10

Min seksuelle debut var egentlig ikke så meget en første gang, som det var en håndfuld gange, der gradvist blev mere og mere samleje-agtige. Vi var begge jomfruer på en 15-16 år og lidt socialt handicappede, og ingen af os anede en pind om hvad vi lavede. Vi vidste at han skulle have sin pik ind i et hul et sted dernede, og da jeg ikke kunne se det, lod jeg ham om at forsøge at finde det (jeg var ikke selv helt sikker på hvor det var). De første gange blev han slap før han kunne få den proppet ind, så vi udsatte det til en anden gang.
Stemningen var ikke ligefrem lidenskabelig eller romantisk – det var mere en lavpraktisk stemning af at “nu skal vi prøve at finde ud af hvordan man gør det her med at bolle”. Det var ellers hyggeligt nok, og jeg tror at vi begge følte en vis dagligdags samhørighed ved at vi fandt ud af det med sex i fællesskab. Tændt blev jeg dog overhovedet ikke – og ondt gjorde det! Det gjorde det også de mange gange over de næste to-tre år, hvor vi var i seng sammen. Følelsen af samhørighed forsvandt hurtigt på grund af smerten og blev erstattet af utilpashed og kulde. Han gjorde ondt værre ved at lægge albuen på mit lange hår og vredt kalde mig sart når jeg sagde av, og jeg gjorde værre endnu værre ved ikke rigtig selv at gøre noget for at få nydelse (jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre), og ved at vende mig surt væk fra ham og nogle gange begynde at tude, når vi var færdige.

Jeg kunne forstå på hvad folk generelt sagde om sex, at det var meningen at man skulle nyde det. Mange talte jo endda om det som en nødvendighed! Og i porno kunne jeg se at når man tog tøjet af og bollede, blev kvinderne endnu mere vilde end mændene. Så jeg fortsatte ufortrødent med at dyrke sex både med ham og en lille håndfuld lige så utilfredsstillende engangsforestillinger, overbevist om at hvis jeg bare gjorde det tilstrækkeligt mange gange, ville det på et eller andet tidspunkt begynde at føles rart.
Der var også en eller anden drift i mig der drev mig mod det, en slags erotisk glæde ved mænd, som jeg følte mere i sindet end i kroppen. Jeg kunne godt lide fyre, især når de en sjælden gang imellem gad at kysse og kramme, og jeg tænkte på sex som en måde at opnå hans anerkendelse på, at få bekræftet at jeg om ikke andet var værd at knalde. Hvis jeg var heldig, fik jeg også lidt kys og kram både før og efter sexen – det var den del jeg nød.

Som 19-årig begyndte jeg at surfe lidt efter porno på nettet. Indtil da var mine oplevelser med porno begrænset til hvad jeg ved uheld var kommet til at se på tv og i blade – jeg kunne ikke holde ud at se på sex særligt længe ad gangen, fordi jeg syntes det var så ulækkert. Jeg fandt noget amatørporno et sted, hvor de bare havde filmet pikken der gik ind og ud af fissen, og halvt af instinkt, halvt fordi jeg havde en vag ide om at kvinder nok også ligesom mænd masserede deres kønsorganer for at blive opstemt, begyndte jeg at gnubbe lidt tilfældigt rundt imellem mine kønslæber. Efterhånden fandt jeg ud af at gøre det, så det føltes rart på en lidt sær måde. Jeg havde nok gnubbet i 20 minutters tid, da jeg pludselig mærkede en rigtig dejlig følelse sprede sig fra min kusse ud i kroppen. Den blev ved i måske 15-20 sekunder, og så faldt det lige så stille ned igen. Jeg gik længe og undrede mig over hvad det mon havde været – men efter et par dages betænkningstid bestemte jeg mig for, at det måtte have været en orgasme. Efter mange tålmodige, ihærdige forsøg på at genskabe fornemmelsen begyndte jeg at få en ide om hvordan jeg skulle onanere. Efterhånden opdagede jeg at man bogstaveligt talt blev våd dernede, når man blev ophidset. Pludselig forstod jeg meget bedre hvorfor sex altid havde gjort så ondt. Det krævede åbenbart smørelse!

Jeg husker en uge hvor jeg overhovedet ikke kunne koncentrere mig i skolen, fordi jeg sad med en behagelig tåge i hovedet og våde trusser og bare vold-glædede mig til at komme hjem og onanere. En følelse af diffus lykke spredte sig i mig ved opdagelsen af denne spændende nye hobby. Pludselig var drenge, og alle andre, komplet ligegyldige, jeg skulle bare hjem under dynen, have bukserne af og downloade porno.

Min næste kæreste (jeg var vist 19 eller 20 da vi begyndte at komme sammen) var jomfru som ham jeg havde bollet med første gang, og også ligesom ham havde han ikke engang prøvet at kysse en pige før mig. Med ham gik jeg lidt langsommere frem end jeg havde gjort før – jeg var ved at være ret øm på min seksualitet på det tidspunkt. Det gik ok, i hvert fald sammenlignet med mine tidligere oplevelser, og han respekterede at jeg skulle bruge en del tid til at vænne mig til at være nøgen sammen med ham – især fordi han også selv skulle! Vores sexliv var nok lidt tørt og kedeligt – jeg var enormt hæmmet især nu hvor jeg vidste hvor rart det kunne føles når jeg var alene, og han virkede meget fremmedgjort overfor sin krop og især ideen om at jeg skulle kigge på den og røre ved den. Men en enkelt gang blev jeg totalt overrasket af, at jeg lige pludselig kom. Jeg havde slet ikke følt at jeg var på vej til det, og egentlig føltes det ikke specielt rart. Jo, den fysiske følelse var rar, men jeg følte at jeg havde blottet mig overfor min kæreste på en måde som jeg ikke havde lyst til. At jeg ikke havde lyst til at dele mine orgasmer med ham gjorde mig bevidst om at vores forhold måske ikke var så skidesundt. Efter alt for lang tid endte jeg da også med at slå op med ham.

Nu var jeg rigtig træt af at bakse med kombinationen mænd-sex og klar til en stor ændring. Jeg bestemte mig for at jeg ikke kun slog op med ham, men med begrebet kærester generelt. Jeg havde ikke nydt de forhold jeg havde været i særligt meget, og jeg var træt af at jagte efter en følelse af samhørighed og lidenskab, som åbenbart bare ikke kom for mig under sex. Jeg bestemte mig for at leve i cølibat. (Jeg onanerede stadig, men meget sjældent).

Cølibatet varede ca. to år, og det var en dejlig, svalende tid, hvor jeg begyndte at lære at hvile lidt i mig selv, i stedet for at rende rundt efter andre som om de kunne løse mine problemer for mig. Det var en tiltrængt pause, der nok blev lidt forlænget af, at mine omgivelsers standardsvar til “jeg lever i cølibat” var enten “bare rolig, du skal nok finde én en dag” eller “jeg er også single, skal vi tage en drink sammen?”. Det var lige præcis den slags uforstående pressen på, der fik mig til at lukke mig om mig selv. Heldigvis kom det ikke fra folk hvis meninger jeg tillagde den store vægt, men lidt belastende var det alligevel.

Mens jeg var i cølibat, indså jeg at jeg var begyndt at blive biseksuel. Hvordan det skete er en endnu længere historie end den jeg fortæller her, så den udelader jeg lige :) – men jeg blev i hvert fald mere og mere glad for kvinder, indtil jeg var sikker på at jeg var lige meget til begge køn.
På et tidspunkt, mens jeg var ved at researche til en novellesamling om diverse tabuer, kom jeg tilfældigvis til at se Lilje Deluxe blive interviewet i Go’ Morgen Danmark, og det vækkede min nysgerrighed omkring prostitution. Jeg fandt bloggen En Luders Dagbog og fulgte med i den i lang tid, før jeg fik den ide at prøve at købe sex (det var heldigvis før hun var holdt op med at give adressen på sin ‘professionelle’ hjemmeside ud til læsere på bloggen). Det virkede som den perfekte måde at prøve sex med en kvinde på, at jeg fik det som en ydelse, så jeg var fri for både den forhadte kurtisering før sex og eventuel akavet opførsel bagefter. Jeg følte at især kurtiseringsritualerne dræbte al min sexlyst, fordi de pressede mig ind i nogle sociale mønstre der ikke passede til mig – jeg ville meget hellere have at kurtiseringen nogenlunde begrænsede sig til “hej, skal vi kneppe?”, “ja, det kan vi godt”, ooog 3 2 1 sex! Det passede mig også perfekt at jeg vidste præcis hvornår det skulle ske, så jeg kunne gøre mig 100% lækker til det og ikke skulle stå i situationen og tænke “arh, pis, hvorfor tog jeg lige de forvaskede mormortrusser på i dag” eller “fuck, jeg har ikke fået barberet mig, rør ikke mine ben!”. Det betød også meget at vi gjorde det i et rum der var indrettet til det: Alle sanser blev opvakt til nydelse med stemningsbelysning, varme farver, satinlagener og hele molevitten. Det var første gang jeg følte at jeg faktisk blev forkælet, at sexen var indrettet på at tilfredsstille mig og mine særlige lyster. Følelsen af gennemgribende forkælelse er det jeg husker bedst fra mit første møde med Sus.
Sus var en meget anderledes oplevelse end de fem, jeg havde været i seng med indtil da: Hun prøvede ikke at presse en bestemt rolle ned over hovedet på mig, men gav efter for mit behov for at røre hende og være ivrig, samtidig med at hun også kærtegnede mig. Mest af alt var hun bare meget tydeligt erfaren og havde styr på situationen, så jeg kunne give slip på kontrollen og give efter for de lyster, der opstod i mig i øjeblikket. Og dem var der mange af.

Jeg besøgte Sus igen måske fire-fem gange over et halvt års tid. Nu jeg havde oplevet at sex med andre godt kunne være sjovt, foldede min seksualitet sig lige så stille og roligt ud igen. Efter jeg havde givet mig god tid til lige at udforske det der med lysten til kvinder, begyndte jeg igen at få lyst til mænd også. Jeg tog med Sus på arbejde en halv dag og servicerede kunderne sammen med hende. Det var meget mere afslappet end jeg havde regnet med – socialt handicappet som jeg er, havde jeg troet at jeg ville skabe mange pinlige situationer, som Sus så skulle redde mig ud af, eller at jeg ville gøre et eller andet dumt rent seksuelt, fordi jeg stadig følte mig rimeligt uerfaren. Men alt føltes meget naturligt, og det var rigtig sjovt og tændte mig meget, fordi jeg ikke følte mig anspændt og akavet. Sus lærte mig også et meget værdifuldt kneb: Man kan smøre kussen med glidecreme før sex! Det har siden hjulpet mig til at indse at man godt kan være tændt og alligevel ikke våd nok til samleje, og at så er glidecreme alfa og omega – især for os der har en tendens til at være lidt tørre (altså fysisk (: ).

Det var vildt sjovt at prøve en masse forskellige ting, for kunderne havde rimeligt forskellige lyster. Selv om de var meget forskellige typer, tændte jeg også på dem allesammen – simpelthen fordi jeg mødte dem i en atmosfære, jeg følte mig tryg og fri i.
Da dagen var omme og jeg sad i toget på vej hjem, vidste jeg at det var det jeg ville arbejde med. And the rest is history.



20 Responses to “Mit sexliv før og efter min debut i prostitution”

  1. Det er pudsigt, hvad du fortæller om onani – men jeg havde det på helt samme måde. Jeg var i puberteten, og jeg konstaterede, at det var rart at gnubbe pikken, så det gjorde jeg, og pludselig strømmede orgasmen igennem mig, og dette slimede halløj kom ud. Jeg troede, det var noget, jeg selv havde opfundet. Det er mærkeligt, man ikke på et eller andet tidspunkt i noget seksualundervisning fortalte os om onani, inden vi fandt ud af det selv.

    Tak for historien i øvrigt. Jeg tror der er lige så mange historier om de første oplevelser med sex, som der er mennesker. Jeg vil overveje at lade mig inspirere til at fortælle min egen :)

  2. Det her er bare en test

  3. @ths

    Jeg troede ellers kun det var for piger ikke at vide hvordan man onanerer. Jeg husker tydeligt fra min folkeskoletid en masse drenge omkring mig, der storgrinende lavede onani-fagter i luften, så jeg vidste fra en meget tidlig alder hvordan man skulle gøre det hvis man havde en pik. Eller, i hvert fald noget af det; nuancerne med at kæle for nosserne osv. vidste jeg selvfølgelig ikke noget om.

    Jeg vil gerne læse din historie om den første gang! Jeg ville generelt gerne se nogle flere, for jeg tror at vi næsten alle er gået rundt som teenagere og har troet at alle andre havde totalt styr på det der med sex og bollede som kaniner uden de mindste problemer – samtidig med at vi selv havde nogle pænt kluntede første gange… Det ville være rart nok hvis den del af historien blev fortalt noget oftere. Også selv om de i teorien er spildt på en sexblog hvor man skal være 18 for at læse med (for hvor mange mon der overholder det?).

  4. @ths

    Nåja – og hvad var det en test af? :)

  5. @Dina

    Det er ikke sikkert, at alle drengene i din skole har forstået meningen med de onanifagter, de lavede…. Og jeg tror du har ret i det med teenagerne, der tror, at alle de andre teenagere har tjek på situationen. Jeg ved det er åndssvagt, men den dag i dag er det også det, der holder mig tilbage fra at skrive min ligefremme historie, som du har skrevet din: Jeg vil stadigvæk gerne lade som om jeg var lige så cool, som jeg antog de andre var…

    Men en håndfuld ærlige beretninger fra voksne, der ser det i bakspejlet, vil sikkert gøre lykke i seksualundervisningen.

    Jeg var lidt forvirret over, at jeg ikke kunne se min kommentar med det samme. Testen skulle vise, om det var min lorte-pc eller min lorte-browser, den var gal med :)

  6. 6 Nina

    Tak for din historie. Mange, mange tak.

  7. @Nina

    :D En fornøjelse!

    @ths

    Så håber jeg at der en dag vil være så mange der har fortalt deres historie, at det vil være direkte uncool stadig at lade som om man selv havde styr på det. ;)

    Kommentarerne skal godkendes af mig først, det er derfor du ikke kan se dem med det samme.

  8. 8 Zenia

    Er enig med jer i, at det vil være en god ting at få det tydeliggjort, at det er helt okay, at man ikke helt har styr på sagerne, hvad det seksuelle angår. Apropos det, så bliver jeg tit lidt skeptisk, når jeg hører folk sige: “Jeg kender min seksualitet ud og ind og ved præcis, hvad jeg vil have og ikke have”. Det virker så statisk og seksualitet er for mig at se en særdeles dynamisk størrelse.

  9. @Zenia

    Nej, det lyder altså usandsynligt at nogen skulle kende deres seksualitet så godt. Jeg tror minsandten dine bekendte er nogle løgnhalse. ;)

  10. 10 Zenia

    Hæhæ – det er primært på datingsites, jeg har lagt mærke til den slags beskrivelser. Måske er det sexdatingens version af romantikdatingens: “jeg søger ikke en at leve med, men en, jeg ikke kan leve uden”?

  11. Tak for din historie… Jeg kan genkende dele af din historie fra mit eget (sex)liv.

    Lidt “sjovt” at jeg nu falder over dette indlæg. På 23. døgn lever jeg nu i cølibat.

  12. 12 Nina

    Du må i øvrigt meget gerne også skrive om dit sexliv efter din debut som luder – det synes jeg lidt mangler.
    Og om hvordan du blev biseksuel… ja, bare kom med det hele, jeg tager det ind som et narkofix :)

  13. @Nina

    Hehe. Det er noteret. :)

  14. Spændende … interessant læsning!
    Du har hermed endnu én, der følger med fra sidelinjen!

  15. @BrainOnFire

    Dejligt, tak. :)

  16. Jeg var så kikset første gang og har vist nævnt min første gang på min blog og i kommentarer på andres.

    Det jeg finder mest interessant nu er nuværende førstegange, kombinationen af den der overvældende nydelse af at have nogen ren seksuel erfaring og have en nærmest utæmmelig appetit for at udforske den her nye krop, den nye kontakst det seksuelle og intime kan udforskes i.

    For i grunden er alle gange ny…også med en kendt krop. Jeg finder altid jeg opdager noget nyt, noget jeg ikke kendte til lige på den måde i den nuance…

    LilleQ

  17. @LilleQ

    I grunden er alle gange nye – well put! Kan kun støtte helhjertet op om alt hvad du skriver der.

  18. LilleQ …

    Det der gør det så smukt og intenst er, som du også skriver, at hver gang er som første gang …

  19. 19 Nina

    Ved ikke om du allerede kender siden, men tænkte, at der ikke kunne ske noget ondt ved at smide linket herind:
    http://25thingsaboutmysexuality.blogspot.com
    Man sender anonymt 25 punkter om ens seksualitet – historie, fantasier, whatever – ind, så andre folk kan læse det. Dejligt at læse.

  20. @Nina

    Nej, den kendte jeg ikke, tak. Spændende, men samtidig meget frustrerende side – jeg får lyst til at stille listernes forfattere så mange spørgsmål…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: