Mit sexliv i tal

18mar10

Her er lidt statistik som en slags appendix til emnet ‘mit sexliv før og efter min debut i prostitution’. Det er lidt af en hårdtslående (og for mig meget tankevækkende) kontrast der kommer ud af ligefrem at sætte tal på det:

***

I det halvandet år, der er gået siden min debut i sexbranchen, vil jeg skyde på at jeg har været i seng med 5-600 mænd (og en lille håndfuld kvinder). Antallet af orgasmer sammen med dem ligger nok på nogenlunde det samme. Langt de fleste af kunderne tænder jeg på at være sammen med, og når jeg ikke tænder seksuelt, nyder jeg på en anden måde – jeg har det sjovt og/eller rart. Meget sjældent føles det direkte ubehageligt (eller bare ligegyldigt) at være sammen med en kunde, og hvis det gør, tager jeg ikke imod ham igen. Kun én gang har jeg spurgt om vi ikke kunne stoppe før tid.

Fra jeg havde min seksuelle debut som 15-årig, til jeg begyndte at sælge sex som 23-årig, var jeg i seng med 5 mænd. Flere af dem var jeg i seng med mange gange, selv om jeg ikke – eller ikke rigtig – havde nydt det de foregående gange. Jeg fik orgasme sammen med en af dem, en gang. De fleste af gangene gjorde det dog bare ondt, og jeg var overhovedet ikke tændt. Nogle gange føltes det direkte ubehageligt.



9 Responses to “Mit sexliv i tal”

  1. Forunderligt at du sammen med kunderne kan give mere slip på dig selv og blot nyde … end sammen med “kærester” … (?)
    Er det mon ikke blot et udtryk for, at du har lært dig selv bedre af kende med alderen? At du nu kan nyde sex, fordi du har “lært” hvad det kan give den du er sammen med og dig selv?

    Jeg tror det er meget “normalt” at man finder sig selv og sine lyster/krops hemmeligheder med alderen … De fleste fumler vel rundt som teens …
    Knus Brainie

  2. @BrainOnFire

    Jeg får nærmest lyst til at lykønske dig, fordi du føler at du kan give helt slip på dig selv sammen med en kæreste. Jeg ved nemlig at jeg har min tendens til bedre at kunne give slip sammen med en fremmed til fælles med en del kunder. De kommer til mig med en bestemt kink eller fantasi, netop fordi de ikke tør betro sig til kæresten – de er bange for at hun vil gøre grin med dem, eller at hun vil blive frastødt.
    Det gør så meget mere ondt, hvis en jeg kender og elsker synes at min lyst er ulækker eller latterlig, end hvis en eller anden fremmed gør det. En luder eller en sexkunde behøver man aldrig at se igen, med mindre man selv bestemmer sig for det – så det er en slags lavrisiko-område, hvor man hurtigt kan slippe væk hvis stemningen bliver pinlig og ikke behøver tænke på at skulle se den anden i øjnene dagen efter.
    Og risikoen for at gøre sig til grin er der også, selv hvis man ikke har nogen ‘sære’ fantasier. De fleste af os ser nu engang bare mere og mere fjollede ud, desto mere ophidsede vi bliver. Det kan jeg være ret ligeglad med, hvis jeg ikke kender den anden godt nok til at tillægge hans meninger om mig nogen særlig følelsesmæssig vægt.

    Jeg synes også det betyder noget, om jeg kender alle min sexpartners små irriterende fejl og mangler, og om vi har en masse små historier liggende i den mentale bagage. F.eks. vil det nu engang bare ligge i underbevidstheden, hvis han vrissede ad mig forleden dag, eller hvis han *aldrig* gider hjælpe mig med at vaske op. Der er det selvfølgelig meningen at alle de gode ting skal opveje det – men selv da vil man have en tendens til at falde ind i en bestemt rolle overfor den anden – den man altid falder ind i overfor ham – og det vil også hæmme enhver lyst der falder udenfor dét rollespil. Med en fremmed kan jeg være totalt ‘out of character’ uden risiko for at det chokerer ham. Der er ikke presset andre forventninger ned over hovedet på mig end de helt generelle.

    I mit tilfælde betyder det selvfølgelig også noget, at jeg – for at citere en ven – “har haft nogle ret ‘specielle’ (*ruller med øjnene*) kærester”. :) Min seneste syntes f.eks. selv det var enormt morsomt hele tiden at fortælle mig hvor dum, grim og fed jeg var, og at jeg lyttede til den forkerte musik, læste de forkerte bøger og havde de forkerte meninger. Det er ikke noget mysterium at sådan noget hæmmer.
    Jeg har egentlig en fornemmelse af at det er flere end man umiddelbart tror, der går ind i den slags forhold, fordi der ikke lige er noget bedre i sigte på det tidspunkt. Jeg oplever det som ret unikt at jeg personligt har valgt *ikke* at gå ind i et forhold med nogen igen, med mindre jeg virkelig føler mig 100% tryg og hjemme sammen med den person. Det svarer til at fravælge parforhold i rigtig lang tid, og mange opfatter det som helt at fravælge parforhold, fordi man har den indstilling at det ikke er nødvendigt at få en kæreste bare for at have en kæreste.

    At være hæmmet / ikke hæmmet er jo i øvrigt ikke nogen absolut størrelse. Jeg troede selv at jeg var 100% uhæmmet sammen med mine kunder, indtil jeg fik en tantramassage hvor jeg åbnede mig meget mere end jeg normalt gør. Og jeg gætter på at der aldrig vil komme et punkt hvor man ved med 100% sikkerhed, at nu har man sluppet alle hæmninger og er 100% fri. Det eneste jeg kan vide med sikkerhed er, hvor og hvornår jeg har følt mig mest eller mindst hæmmet, sammenlignet med mine andre oplevelser.

    ***

    Det var det mere generelle – jeg mangler også at fortælle at der er en masse lag af historien som jeg har udeladt i indlægget, fordi det så ville blive for langt.

    F.eks. var jeg transseksuel i en årrække og begyndte først at føle mig lidt tilpas i min krop, da jeg som 21-årig fik opereret mine bryster mindre – fra en f-skål til en c-skål. Egentlig først som en gratis måde at komme lidt tættere på det mandlige ideal på, men så efterhånden indså jeg at bryster ikke var så slemme, når de passede til ens krop og var små nok til ikke hele tiden at komme i vejen.

    Det betyder også meget at jeg personlighedsmæssigt er ikke-kønnet. Jeg vil altid føle mig utilpas i et forhold med f.eks. en mand med maskulint køn, selv hvis han ikke er specielt macho, fordi jeg vil føle mig presset ind i kvinderollen. For at give en smagsprøve på hvor ekstremt unormal man skal være for at få mig til at føle mig helt tryg og accepteret: Jeg ville ikke kunne være i forhold med en mand der ikke som det naturligste i verden tog nylonstrømper og blondetrusser på for min skyld, ligesom jeg gjorde det for ham (og ikke fordi han syntes det var ‘ydmygende’ eller på andre måder perverst). Jeg vil gerne have blomster, blive inviteret i biografen og have at vide at jeg er smuk, men i et forhold ville jeg også have brug for at kunne gøre det samme for ham. Osv. Jeg er *ekstremt* heldig, hvis jeg nogensinde finder min sjælefrænde.

    Jo mere man afviger fra normen, desto større en befrielse vil det også være at dyrke sex med en fremmed – givet at man tænder på rimeligt almindelig heterosex, selvfølgelig, og det gør jeg heldigvis. Jeg kan bolle alt hvad jeg vil med en kunde, hver uge i flere år, uden at han nogensinde behøver at vide hvordan jeg er i mit privatliv. Det er rigtig dejligt for en gangs skyld at være sammen med en anden, uden at der står ‘freak’ i panden på mig.

    ***

    Puha, den kommentar tog lang tid at skrive. Jeg tror du fik mig i gang med et par indlæg jeg ikke har fået skrevet endnu. :)

  3. 3 Otto

    Jeg har aldrig forstået hvad der er så ‘fantastisk’ ved kærester. Jeg synes ludere er meget bedre da man som du selv skriver bare kan bolle alt det man vil ( har råd til ) uden at man behøver vide noget om den anden. Man behøver ikke lave en cirkus forstilling af den anden verden først, man kan bare ligge sig ned :)

  4. @Otto

    Nemmelig. :)

  5. Nogle ting falder på plads nu …
    Tusind tak for din ærlighed Dina!!!!
    Dit svar åbnede op for dig som person, jeg føler, jeg har fået et lille indblik i en del af din virkelighed, og det gør mig … ja, glad er det forkerte ord… men mere nysgerrig på dig … På en måde giver du mig noget af dig selv, som jeg ikke havde regnet med eller forventet …
    Jeg tror du giver mange mennesker glæde …
    Nu vil jeg vide mere … se personen bag Dina … selvom jeg godt ved, at det kan være farligt farvand …
    Knus Brainie

    Otto …
    For at bruge dine egne ord, jeg ser ikke på kæresteriet, som du så farvende vælger at kalde en “cirkusforestilling” , som noget negativt. Jeg forestiller mig ikke … Jeg føler, sanser, erkender gennem ham … (og alt muligt andet) Jeg føler mig tryg, omfavnet, omsluttet, elsket, når jeg er i hans nærvær. Forskellen i mine øjne er, at sammen med ham jeg elsker … har jeg aldrig følt mig forkert, sær, underlig … Sammen med ham … Opnår jeg noget af det smukkeste i verden, at blive omsluttet af begær! Hvis man opnår det sammen med en kvinde/mand man betaler for, så er det vist mere undtagelsen end reglen … Er det ikke?

    Det ene udelukker ikke det andet …

  6. 6 Otto

    Alt det med at føle sig tryg og omfavnet osv, er et psykisk behov nogen har, jeg har det ikke – jeg har hvad jeg vil kalde et behov for at have sex en gang imellem.

    Naturligvis har jeg et behov for at føle mig tryg men jeg kan ikke forstille mig at en kæreste ville få mig til at føle mig mere tryg (har aldrig haft en kæreste så kan jo ikke vide det).

    Cirkus forstillingen er bare hvad jeg har observeret i mine venners forhold og ud fra det har jeg konkluderet at jeg ikke ville fungere i et sådan forhold, hvilket så har resulteret i at jeg aldrig har forsøgt mig på den front. Det kan da sagtens være det er anderledes i nogen forhold og at der er nogen som godt kan få det til at fungere men jeg tvivler på jeg kunne så istedet for at fejle lader jeg bare helt vær.

  7. @Otto

    Kan man ikke sige at alle har et behov for at føle sig tryg og elsket – men det er forskelligt hvad man bruger til at tilfredsstille det behov, om det er sex, parforhold, venskaber eller noget andet? Og det er selvfølgelig også forskelligt fra person til person hvor stort behovet er fra starten.

  8. @Brainie

    Nøh, det er vel ikke farligt – føler du at det er farligt farvand for dig?

    Den største fare for mig er hvis nogle sexkunder læser med og tror at det er en del af mine ydelser som luder at give dem info om mit privatliv. Men det har jeg heldigvis ikke været plaget af indtil videre.

  9. 9 Otto

    Jeg har ikke behov for mange af de ting som ‘normale’ folk mener er essentiale dele af det at være et meneske, så jeg vil ikke sige at alle har behov for dit og dat. Som jeg ser det er ‘den store kærlighed’ og alle de der klicheer om ‘den eneste ene’ og ‘til døden os skilder’ osv, noget sludre. Folk bliver jo skildt lige så hurtigt som de bliver gift nu om dage. Hvor er den store, magiske, ustoppelige kærlighed så? Fra mit synspunkt ser det ud som om at de fleste bare har en kæreste fordi det er ‘normalt’ og ‘det skal man da have’.. men hvorfor skal man egenlig det?
    Jeg forstå det simplehen ikke…

    Jeg har hverken sex for at føle mig tryg eller elsket, jeg har sex fordi jeg synes det er dejligt og afslappende når jeg normalt bare tuller rundt i mit eget nørde-univers.
    De fleste nok blive skøre af ikke at snakke med andre menesker dagligt men jeg har det bedst alene. Så man kan ikke bare sige at alle har de og de behov.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: