Spørgsmål: Opstart i branchen

26apr10

Elvira spørger:

Jeg har oprettet en annonce om forskellige sexydelser, jeg tilbyder, og har fået en hel del henvendelser. Jeg har haft flere kunder nu. Jeg tager ud til dem, eller det foregår på hotel. Som udgangspunkt tager jeg 1200 kr for en times samvær. Hvis de har andre ønsker, finder jeg en pris for det. Ligesom det også kan være for en hel aften eller nat. En aften 3000 kr og en nat 5000 kr.
Jeg er 46 år, men pæn, slank og velholdt. Jeg overvejede, om jeg skulle finde et sted, det kunne foregå. Hjemme har jeg børn, så det kan aldrig blive hos mig selv, det har jeg heller ikke lyst til.
Indtil videre har jeg ikke haft nogle ubehagelige oplevelser. Jeg har fået et par faste kunder, og det er nok det, jeg helst vil.
Der er nogle, der ønsker sex i det fri og åbenbart tænder på det. Det kan jeg også tænde på, men det er også et dilemma, men det handler nok også om, at det koster penge at leje sig ind et sted og det ikke kan foregå hos dem.
Det jeg egentlig ville spørge om, er vel hvilke forholdsregler, du anser for meget vigtige. Jeg kører ud i min bil, og ingen overhovedet ved, hvor jeg er, eller hvad jeg laver.
Hvad tænker du, om det jeg har gang i?
Er priserne rimelige?
Er der særlige forholdsregler, jeg skal tage?

***

Priser

Umiddelbart virker det som om du har sat dine priser meget lavt i forhold til gennemsnittet. Det virker som om du ser din alder som noget der gør dig mindre attraktiv, men det behøver du altså ikke. At du ikke er så fast i kødet som da du var 20, kompenserer du jo for med den erfaring, du har fået i mellemtiden. (Jeg ved at jeg bliver aktivt fravalgt af en del kunder på din alder og over, fordi de synes jeg er for ung.)

Men fordi jeg ikke kender alles priser (især ikke escort) og derfor ikke kan vejlede dig præcist dér, vil jeg anbefale dig at skrive eller ringe rundt til dem, du kan se annoncerer for noget af det samme som dig, og spørge hvad deres priser er. For at sikre dig at de gider svare, vil jeg foreslå at du kalder dig Lars, Jens el. lign. og udgiver dig for at være en kunde der lige ganske uforpligtende ville vide priserne. :) Den går selvfølgelig ikke over telefonen, men der kan du jo lade som om du overvejer at give din kæreste en fødselsdagsgave (it happens!).

Sikkerhed

Du spørger hvordan du sikrer dig at det er ordentlige mennesker, og det er egentlig nemt nok, for det er langt de fleste. Hvis han plager dig om samleje uden kondom eller lader til ikke at forstå et nej, er det selvfølgelig en god ide at fravælge ham, men det vil du nok også gøre ud fra din egen mavefornemmelse. Mht. sikkerhed: Jeg synes du skal finde en eller anden du kan give adressen til når du kører ud, og så ringe eller sms’e når du er ude igen (og evt. også før du går ind). Du skulle selvfølgelig kunne ringe til den samme i en nødsituation. Har du evt. en veninde, du kan betro dig til? Jeg ville i hvert fald have det bedst med at en eller anden ved hvor du er, just in case. :) Ud over det er den vigtigste sikkerhedsregel altid at stole på din egen mavefornemmelse – også selv om du ikke kan finde nogen rationel forklaring på den. Maven har altid ret. :)

Leje et sted?

Hvis det bliver for besværligt at tage på hotel, hjem til kunden eller ud i naturen, og hvis du har lyst til at tage en håndfuld kunder i streg, kan du prøve at leje dig ind et af de steder, der kaldes ‘privat diskret’. Det er ikke regulære bordeller med telefondame osv., men et sted indrettet til formålet, hvor du som regel selv låser dig ind, er der mellem 6 og 13 timer (alt efter hvad du selv har lyst til – standardvagten er 12 timer, men det er som regel meget fleksibelt), rydder op efter dig selv efter endt vagt og låser igen. Sådanne steder annoncerer nogle gange i EB eller på massagesider på nettet.

Du kan evt. også spørge efter et egnet ‘privat-diskret’ sted på venuslogen.dk eller hedomax.com, som begge er fora for sexkunder. Der vil sikkert være nogle kunder der kan henvise dig til et sted i dit område – og så er der den bonus at kunden kan fortælle dig som ‘uvildig’, hvordan stedet er. Lej dig ind for en enkelt dag og se om det er noget du har lyst til igen. Hvis det er det, kan du som regel få en fast vagt en dag om ugen eller hver anden uge. Du kan også leje dig ind på et hotel, hvis du kan finde et med en indgang langt væk fra receptionen (de skulle jo helst ikke blive mistænksomme over alle de mænd der går ind og ud).

Hvis du ikke er faldet over den endnu, tænker jeg at du måske også kan bruge SIOs guide til nye sexarbejdere (eller dele af den – der er heldigvis indholdsfortegnelse :D).

Håber at det kunne bruges – ellers spørger du bare igen i en kommentar. :)



No Responses Yet to “Spørgsmål: Opstart i branchen”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: