Slut(!)

04dec10

Jeg har besluttet mig for at lukke denne blog. Det har været en sjov fritidsbeskæftigelse, men med to jobs der begge efterhånden kræver al min opmærksomhed har jeg ikke længere tid til den. I ser eller læser mig nok andre steder i fremtiden, men vil måske ikke vide at det er mig – og sådan kan jeg godt lide det. ;) Jeg vil lade de indlæg jeg allerede har skrevet stå, men svarer ikke længere på spørgsmål, skriver ikke nye indlæg, og siden kommentarer skal godkendes før de bliver vist, vil man heller ikke længere kunne kommentere herinde. Tak for alt det gode – hav det sjovt derude. :)


“Mit image er en helt ærlig afspejling af, hvem jeg virkelig er. Det er en lille bondepiges første opfattelse af glamour. Da jeg var barn, så jeg fra familiens bil byens mest farverige luder. Hun havde stort afbleget hår, rød neglelak, malede læber og kanonhøje, gennemsigtige hæle med guldfisk i. Da min mor så hende, vrissede hun: ‘Hun er en hore’ og så svarede jeg: ‘Når jeg bliver stor, vil jeg også være en hore’.” – Dolly Parton


Bondefanger

16okt10

Nogle gange føler jeg mig som en bondefanger, fordi jeg tager mig godt betalt for noget, jeg nyder så meget – noget jeg ville gøre gratis, hvis det ikke var en mulighed at have det som mit job. Det er som om det er lidt snyd. Hver gang er jeg nødt til at minde mig selv om at det ikke har noget med snyd at gøre at nyde sit arbejde – at det er dem der mener at man kun bør tage sig betalt for noget, hvis det ikke er sjovt, der har fået noget galt i halsen. Jeg ville ønske at den ikke var så indgroet, den der “hvis du nyder det så meget, hvorfor gør du det så ikke gratis?”-tankegang. Verden ville være et sundere sted hvis man meget oftere spurgte “hvis du nyder det så meget, hvorfor gør du det så ikke til din karriere?” Gad vide om der vitterligt findes mennesker der undgår at arbejde med noget, specifikt fordi de *godt* kan lide det? Eller er der en grænse for det nonsens, vi går og siger til hinanden?


Okay, jeg vil gerne lige én gang for alle forklare hvorfor jeg ikke er feminist, og hvorfor jeg heller ikke (som jeg til tider har fået at vide med et skævt snu og lidt kærligt smil) er feminist, men bare ikke selv har indset det, fordi jeg definerer feminisme for snævert, eller fordi jeg ikke vil sættes i bås med mainstreamfeminisme. (De af jer der har læst med helt tilbage på min anden blog vil måske føle at jeg bare gentager et meget gammelt indlæg, men jeg håber at det gør min pointe lidt ny at jeg formulerer den på nogle nye måder.)

Der lader til at være mange der mener, at feminisme blot betyder at man er for kvinders rettigheder, og at man ser kvinder som lige så meget værd som mænd. Det er altid på det grundlag, folk kalder mig feminist. Så lad os lige pille den definition fra hinanden:

Hvis man ønsker ligestilling mellem kønnene, må det nødvendigvis gå begge veje, dvs. det handler ikke om at sørge for at kvinder får alle de samme rettigheder som mænd og så nogle flere, men om at begge – eller alle – køn har ret til præcis det samme, og at intet køn bør få fortrinsret over det andet.

Det vil sige at det f.eks. er kønsdiskriminering, når nogle mænd bliver valgt fra under ansættelsen til en bestyrelsespost, fordi firmaet skal leve op til en vis kvote om, hvor mange kvinder der skal være i bestyrelsen. Og ingen undskyldninger – ikke noget med at det er for at skabe bedre forudsætninger for at kvinder kan gøre det samme som mænd osv. For at nægte en kvinde retten til et job, udelukkende fordi hun er kvinde, vil altid blive opfattet som kønsdiskrimination, ligegyldig hvilke eventuelle historiske eller andre grunde man har til det – fordi man begrænser kvinders rettigheder. Derfor er det samme gjort overfor modsatte køn naturligvis også altid kønsdiskrimination. (Eneste undtagelse ville være hvis kønnet gjorde én ude af stand til at udføre arbejdet, f.eks. en mandlig surrogatmor eller en kvindelig dildo-model (haha, jeg kunne ikke finde på andet).)

Derfor vil det også være et lige så stort issue, hvis der er en generel idé i samfundet om at mænd ikke bør græde, eller at mænd bør give kvinder noget til gengæld for sex, som hvis der er en generel idé om at kvinder ikke bør kæfte for meget op, eller at kvinder ikke bør udtrykke deres liderlighed lige så uhæmmet som mænd. Ikke noget med kun at omtale begrænsningerne for kvinder som kønsdiskrimination og nedvurdere dem for mænd som mindre vigtige.


(Lou Reeds interview-ånd lever videre, hurra!)

Bare selve det at man ser forskel på kønnene og dermed på hvad kønnene bør og hvad der er godt for en mand hhv. en kvinde, betyder jo at der for hvert privilegium, det ene køn har, eksisterer en mangel for det andet. Eksempel: Hvis kvinder i høj grad bliver opfattet som seksuelle objekter, og mænd som seksuelle subjekter, betyder det at kvinder mangler friheden til at være seksuelle subjekter, OG at mænd mangler friheden til at være seksuelle objekter. Ikke bare ensidigt at kvinder mangler noget, mænd har. For hver kvinde der har fået besked på at underordne sig sin mand og passe på kødgryderne, har der været en mand som man har forventet netop IKKE ville underordne sig sin kone og IKKE ville lave mad – selv om det måske var det han havde mest lyst til. Om det så er det eller ej er underordnet, for det handler jo om rettigheder, om frihed. Hvis man er for kvinders rettigheder, mener man nødvendigvis at HVIS en kvinde en dag får lyst til dit eller dat, skal det være muligt for hende, hvis det også er muligt for en mand. Og derfor også omvendt – hvis man altså mener at mænd og kvinder bør have de samme rettigheder – at der skal være ligestilling mellem kønnene.

Hvis man passer på denne definition af ordet feminist, vil man nødvendigvis stejle lige så meget over betegnelsen feminist, som man vil stejle overfor at sige “mænd”, når man refererer til mennesker generelt. Ideen om at det at være for generelle menneskerettigheder skulle hedde “feminisme” er jo dybt kvindschauvinistisk. Så hvis man definerer feminisme som at være for ligestilling mellem mænd og kvinder, vil alle rigtige feminister nægte at lade sig kalde feminister. Og kan man som objektiv betegnelse bruge et ord om en gruppe, som den gruppe selv afviser? Nej, vel? Man kalder jo heller ikke sorte for niggere når de selv frabeder sig det, vel?

Så hvis man synes at mænd bør have lige så mange rettigheder som kvinder, er man ikke feminist! There, it’s settled! For evig og altid! Dixie! :)

I øvrigt sært at så mange selvproklamerede feminister, der selvfølgelig altid vil afvise min anklage om at de er for kvinders rettigheder frem for mænds, gerne ser en 50-50-fordeling af kønnene i f.eks. bestyrelsesposter og vuggestuer – men endelig ikke mht. hvad de selv vælger at fokusere på af kønsdiskrimination. Hvis en kvinde bliver opfattet udelukkende som sexobjekt og en mand udelukkende som sexsubjekt, og de begge brokker sig, er det altid kun kvindens brok, der bliver fokuseret på og taget alvorligt. Det er kun når man er kvinde, at det er kønsdiskrimination.

Skulle man måske indføre en kvote: for hver klumme der bliver skrevet om heksejagt på kvinder skal der skrives en tilsvarende om heksejagt på mænd – ellers er det kønsdiskrimination? :) Og husk, Jeppe Nybroe gælder kun hvis artiklen handler om at han kun blev fyret og forfulgt, fordi han var mand!

Det her indlæg er Camilla-Dorthea Bundgaards skyld, fordi hun partout skulle bringe Lady Gaga ind i hele feminisme-diskussionen og dermed tvinge mig til endnu engang at have en holdning. Jeg har fornægtet det indtil nu, men jeg tror endelig jeg må indrømme at jeg er et af Lady Gagas små monstre. Så jeg kan ikke være ligeglad med de prædikater der bliver sat på hende – især ikke når hun selv gør det, og jeg alligevel må erklære mig uenig. Det der med hvad det betyder at være fan er enormt spændende. Jeg skriver nok en masse om det engang – men om det bliver her, må tiden vise.


Blogpause

30maj10

I har nok opdaget det, men jeg holder pause fra denne blog. Alt for meget liv, alt for lidt tid (og så orker jeg heller ikke rigtigt emnet prostitution for tiden).